Vandbakkelses-fastelavnsboller som kiksede….men smagte af lykke alligevel

Der bliver ca 14-18 stk alt efter størrelse. GLÆD DIG! Denne moccacreme jeg har suppleret med får små engle til at danse rundt om dit hovede 😀

 

Du skal bruge:


Vandbakkelser:


150 g. smør

1½ dl. vand

1 spsk. sukker

150 g. mel

3 æg (eller 4 hvis det er små æg)


Cheesecakecreme:


200 g. philadelphia ost

250 g. mascarpone

150 g. flormelis

2½ dl piskefløde

3 tsk.  vaniliesukker

saft fra en halv citron


Moccacreme:


2 dl. piskefløde

1 tsk. instant kaffe

100 g. mørk chokolade


Fremgangsmåde:


Vandbakkelser:


Kom sukker,vand og smør i en gryde og sæt det i kog. Kom mel i og pisk til dejen slipper gryden.

Tag gryden af varmen og lad det køle af i 3-5 min.

Tilsæt nu 1 æg af gangen og pisk helt vildt! Fortsæt til dejen er glat og smidig.

Kom dejen i tyl pose og sæt nogle klatter eller gør det med en ske.

Bages ved 200 grader i 20-25 min. Åbn ikke ovnen før de er lysebrune/brune på overfladen.

Og her er det så vi leger at dine vandbakkelser slet ikke hævede op, som de skulle, men ligger og ligner små småkager. Fortvivl ej! De smager stadig super godt og er bare blevet til en crunchy mundfuld i stedet. Kan kun spises samme dag!


Cheesecakecreme:


Pisk fløden til skum.

Pisk de øvrige ingredienser sammen.

Pisk kortvarigt de to  ting sammen (15 sek)

Stil på køl til det skal i bollerne.


Moccacreme:


Varm fløden til kogepunktet og kom først instant kaffe i. Rør rundt til det er en kaffefløde.

Tag gryden af  varmen og kom den hakkede chokolade i.

Afkøl 1-2 timer i kølskab og pisk det til skum, når det er helt køleskabskoldt i ca 30 sek.

Lav fastelavnsbollerne efter egen fantasi. Jeg har skiftevis lavet en bolle med meget cheesecake-creme og lille klat moccacreme på toppen og omvendt. Hvad bliver mon din favorit. Mest cheesecake-smag eller mest moccochokolade smag?