Når man er ud af en “sofa-familie”…..

Jeg er vokset op i en familie, som jeg tillader mig, at kalde “sofa-familie”. En sofa-familie er en familie som foretrækker at være hjemme, slappe af i sofaen, se fjernsyn, nusse om de indendørs sysler. Mine forældre er ikke af den aktive slags, som har taget os med ud i weekenden og cykle eller gå lange ture, vi har ikke taget til familie-ting, hvor vi skulle være aktive. Nej vi har elsket at sidde hjemme i varmen, komfortabelt i en sofa og spist dejlig mad. I min verden er dette hyggeligt, men det er også en smule dovent….

Så fandt jeg min kære mand. Min kære mand er ikke ud af en sofa-familie. Min mand elsker at komme ud og være aktiv. Mine svigerforældre var i Carsten’s barndom, hvad jeg kan forstå, hele tiden i vigør, Carsten’s far var selvstændig, Carsten’s mor sygeplejerske og de havde derudover mange dyr der skulle passes (kalkuner, køer, kaniner mm ). Der var faktisk ikke tid til at være sofa-familie…. Derudover ligger der noget udendørs-liv i generne fra hans mors side. Hun elsker lige så højt som Carsten at være ude.

Når nu så 2 forskellige verdener mødes, sker der noget… inde i mig. Jeg har ofte følelsen af, at være lad, når min mand synes vi skal ud. Fordi jeg foretrækker at være inde. Altså om sommeren, når temperaturen er over 20 grader, vil jeg meget gerne være ude 😀 Men ellers, de andre 340 dage om året, synes jeg bare inde er bedst….

Men behøver jeg føle mig lad? Er sofa-hygge dårligere end aktiv-hygge??

Udover at motion jo er vigtig og lyset giver os D-vitaminer som vi har godt af, så er det vel også ok at sofa-hygge, hvis det ikke er konsekvent og det eneste vi laver?

Nu var der jo sne i weekenden og børnene elskede det, Carsten elskede det og skyndte sig ud med børnene og byggede iglo. Og hvor er jeg taknemlig for at have sådan en mand, for jeg gøs ved tanken om at skulle ud i den kolde sne. Selvom jeg kunne klæde mig på i ski-tøj, ved jeg bare, at jeg stadig ville fryse. Og så vil jeg bare hellere sidde inde og lave varm kakao, som jeg kan give dem i døråbningen….

Det er jo sjovt, hvor meget man egentligt tager med sig, fra sin opvækst. Hvad man giver videre til sine børn… Jeg tænker mine børn får en fed kombination af sofa-hygge og aktiv-hygge, så må vi se, hvad de foretrækker at gøre, når de selv bliver voksne…

Hvilken slags familie er I, og kan I komme til rette om, hvad der skal praktiseres?

Efterlad en kommentar



%d bloggers like this: