Mint-chokolade cheesecake

Elsker du After Eight, Rittersport med mint, Fazemint mm, vil du helt sikkert også synes godt om denne kage. Der er til ca 8-10 personer.

 

Du skal bruge:


Oreokiksebund:


100 g. smør

250 g. Oreo kiks


Mint-chokoladecheese-fyld:


½ dl. piskefløde

60 g. Philidelphia neutral ost

125 g. Mascarpone ost

100 g. mintchokolade fra Premium

40 g. finthakket mintchokolade


Grønt skum:


1½ dl. piskefløde

25 g. flormelis

1 tsk vaniliesukker

25 g. mascarpone ost

25 g. philidelphia ost

en lille bitte smule grøn pasta-farve

Fremgangsmåde:


Oreokiksebund:


Knus kiksene fint i stavblender.

Smelt smørret.

Kom de knuste kiks i smørret og rør godt rundt.

Kom det ned i en kvadratisk tærtebund ca. 20 x 20 cm og mas det godt sammen. Stil på køl.


 Mint-chokoladecheesecake-fyld:


Varm fløden til kogepunktet.

Hak chokoladen groft og kom op i den varme fløde. Rør til ensartet masse.

Bland philidelphia ost og mascarpone i chokoladen-delen. Rør til ensartet masse.

Vend de sidste 40 g. hakket chokolade i cremen.

Kom fyldet på kiksebunden.


Grøn skum:


Pisk fløden til flødeskum.

Kom de øvrige ingredienser i en skål og pisk kortvarigt sammen med el-pisker.

Bland flødeskum med oste-cremen og pisk kortvarigt igen.

Kom en anelse farvepasta i og vend til det er ensfarvet. Kom i sprøjtepose med den tyl du ønsker og pynt kagen som du har lyst.