Kakaosnitter

Kakaosnitter, når du bare er sulten efter chokolade, kokos og hindbær. Så er det bare lækkert med en saftig kakaosnitte. Der bliver ca 12-16  stk alt efter størrelsen, du vælger at skære ud i.

 

Du skal bruge:


Mørdej/bunden:


250 g. mel

½ tsk. bagepulver

140 g. sukker

160 g. smør

4 æggeblommer


Kokostop:


4 æggehvider

210 g. sukker

50 g. kakao

150 g. kokosmel

Ca 2 dl. hindbærmarmelade

200 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:


Mørdej/bunden:


Alle delene blandes i en skål og æltes kort sammen.

Lægges i en smurt bradepande ca 23×33 cm.

Kom hindbærmarmelade på.


Kokostop:


Pisk hvider stive.

Vend herefter alle de andre dele i, til æggemassen er ensartet.

Fordeles ovenpå hindbærmarmeladen og mørdejen.

Bages ved 180 grader i ca. 23-25 min.

Når kagen er kølet af, kan den skæres i passende firkanter og der smeltes chokolade over vandbad, som siderne på snitterne dyppes i.

Når chokoladen er tør, er de klar til at blive serveret.