Insideout jule-flødeboller med kransekagebund.

Lavede disse flødeboller igår, da min pukkelryggede var på besøg og vi havde lave-konfekt-og-spille-pakkelegspil-og-hygge-sammen-dag. Jeg lavede dem med nougat i (som en 4. ingrediens), men dette har jeg undladt at tage med i opskriften, fordi de efter min mening bliver en tand for søde.

Til gengæld, så er kransekagebunde med let syrlig abrikos-kompot og sød blød flødebolleskum en virkelig lækker kombi!!

 

Du skal bruge:


Kransekagebund:


50+300 g. marcipan

150 g. sukker

2 æggehvider

En smule flormelis (ca 1-2 spsk.)


Abrikoskompot:


150 g. tørrede abrikoser

1½ dl. vand

1 spsk. citronsaft

1 spsk vaniliesukker

50 g. rørsukker 1

½ husblas


Flødebolle-skum:


75. g past. æggehvider

½ dl. vand

155 g. + 15 g. sukker


Til pynt: ca. 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:


Kransekage-bunde:


Bland lidt flormelis sammen med den lille del  marcipan og rul ud i ca 3 mm. tykkelse. Tag en udstikker på ca 2½ cm. i diameter og prik ca 16 små cirkler ud. Lig dem på  bagepapirs-beklædt bradepande.

Bland den store del marcipan sammen med sukker og æggehvider i en skål og mas/ælt til ensartet masse. (brug gaffel eller dine hænder)

Kom kransekage-massen i  en sprøjtepose med ca. 1 cm rund tyl/evt. bare hul i posen. Lav 1 ring rundt om marcipan-cirklen. Lav en ny ring ovenpå den første ring, således du får en lille hul til din abrikoskompot senere.

Bages ved 200 grader i ca. 10 min. Til de er let gyldne.


Abrikos-kompot:


Kom husblas i koldt vand i 10-15 min.

Kom alle de andre dele i en lille kasserolle og lad koge med låg i 15 min.

Stavblend herefter til ensartet masse.

Kom husblas i og rør godt. Lad kompotten køle af til stuetemperatur.

Kom i sprøjtepose eller brug spsk. til at fylde hullerne ud i dine afkølede kransekager.


Flødebolle-skum:


Bland de 155 g. sukker med vandet i en gryde.

Kog det op til 115 grader, det tager ca. 5 min.

Pisk æggehviderne stive med  de 15 g. sukker.

Når siruppen er 115 grader hældes siruppen i en tynd stråle under piskning i dine stive æggehvider. Piskes i ca 10 min. herefter. Til flødebolle-skummet er meget stift og sejt i konsistensen.

Kommes i sprøjtepose med den tyl du ønsker og der sprøjtes ud i spiral på dine kransekage-bunde.

Smelt chokolade i kaffekop i micro-ovnen og kom den lune chokolade i en lille sprøjtepose med lille bitte hul, og sprøjt ud på den sne-hvide flødebolle-skum.

De er klar til servering med det samme, men kan også sagtens gemmes på køl et par dage.