Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/enchokoholicsbekendelser.dk/public_html/wp-content/plugins/fresh-custom-code/bootstrap/pluginClass.php on line 65
Hawaii-drøm - En Chokoholic´s Bekendelser
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/enchokoholicsbekendelser.dk/public_html/wp-content/plugins/fresh-custom-code/bootstrap/pluginClass.php on line 116

Hawaii-drøm

OH MY! Den her kage er virkelig en drøm. Lidt sol i hovedet, med øjnene lukkede og så tag en bid af denne kage, Så er du på den dejligste Bounty-ø, måske Hawaii. Den blev til bare fordi jeg havde ideen i mit hovede og mine kollegaer fik glæde af den 🙂 Denne kage er min helt egen ide og opskrift. Jeg har lavet den 2 gange og den ene gang lavede jeg cremen lidt anderledes og pyntede også lidt forskelligt. På de øverste billeder er chokolade cremen gemt inde og under hindbærrene.  Der er til ca. 12 personer.

 

Du skal bruge:


Kokos-marengs bund:


2 æggehvider

130 g. sukker

40 g. kokosmel

50 g. mandler

8o g. hakket mørk chokolade


Passionsfrugt og ananasmousse:


Saft fra 1 ds. ananas (ca 2 dl.)

1½ dl. passionsfrugt pure

75 g. rørsukker

1 tsk. vaniljesukker

3 dl.  piskefløde

4 husblas


Kokosmousse:


Alt det fede fra 1 ds. kokosmælk  (stil evt. dåsen på køl en times tid inden og så er den stive del øverst i dåsen)

75 g. rørsukker

3/4 dl. Malibu

2 dl. piskefløde

2 husblas


Chokoladecreme:


1 ds. kondenseret mælk

120 g. mælkechokolade


Pynt med hindbær og spiselige blomster

Fremgangsmåde:


Kokos-marengs:


Pisk æggehvider stive og tilsæt sukker og pisk igen til sej kridhvid masse. Pisk gerne 3-4 min.

Vend kokos,  de hakkede mandler og det hakkede chokolade i marengsen.

Fordel i en springform på 23 cm. med bagepapir i bunden og smør på siderne (så slipper bunden nemmere, når du skal have den ud.)


 Passionsfrugt og annanasmousse:


Kom husblas i en skål med koldt vand.

Kom Annanas saft,  passionsfrugt pure og sukker op i en gryde. Varm op til kogepunktet.

Vrid din husblas fri for vand og kom den op i gryden. Rør rundt til det er smeltet. Stil til afkøling.

Pisk fløden til en let skum.

Når din varme saft er blevet lun/lillefingervarmt/næsten stuetemperatur, kommer du en stor skefuld flødeskum op i saften og vender med dejskraber. Sådan fortsætter du til en homogen masse.

Hældes over marengsbunden og stilles på køl.


Kom husblas i en skål med koldt vand.

Kom din kokos, Malibu og sukker i en gryde og varm op til kogepunktet.

Vrid din husblas fri for vand og kom det ned i gryden og rør til det er smeltet. Stil til afkøling.

Resten udfører du fuldstændig ligesom ovenfor beskrevet. Dog kommer du din mousse i halvkugle silikone forme (hvis du har, ellers hælder du bare ovenpå den stivnede passionsfrugt-ananas mousse.) Stil i fryseren i minimum 3 timer, de skal være helt frosne, før du kan “poppe” dem ud af formen og de ser pæne ud. Lige halvkuglemousserne på kagen og dekorer efter bedste evne.


Chokolade creme:


Varm den kondenserede mælk op til kogepunktet og tag gryden af varmen. Tilsæt den hakkede chokolade og rør til homogen masse. Kom i sprøjtepose med ønsket tyl og når det er afkølet, pynter du kagen.