Gulerodsmuffins med frosting

De er så bløde og saftige og minder en smule om jul 🙂 Der er ca. til 24 almindelige muffins eller det dobbelte af mini muffins. Frostingen er på disse er farvet orange, da de blev brugt til Halloween. Dette kan selvfølgelig undlades.

 

Du skal bruge:


Muffins:


300 g. mel

2 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

1 tsk. nelliker

½ tsk. salt

130 g. sukker

250 g. brun farin

2 dl olie

270 g. revne gulerødder

4 æg


Frosting:


400 g. philadelphia ost

150 g. smør

270 g. flormelis

3 tsk. vaniliesukker

1 dl. fløde

Evt. orange pastafarve, 1/4 tsk.

Fremgangsmåde:


Muffins:


Bland de tørre ingredienser i en skål.

Pisk de våde ting sammen og kom de tørre ting op i og pisk igen.

Til sidst røres de revne gulerødder i dejen.

Kommes i muffinsforme, alm. størrelse.

Bages ved 180 grader i ca. 20-25 min. til de er let gyldne og dejen ikke hænger fast på madnål.


Frosting:


Sørg for smørret er stuetemp.

Pisk kort ost, flormelis og vaniliesukker sammen.

Pisk kortvarigt den bløde smør sammen med ostemassen.

Pisk fløden til skum og vend med ostemassen.

Tilsæt evt. farve.

Kom i sprøjtepose med den tyl du ønsker. Sæt på køl i 2-3 timer inden du sprøjter det på de afkølede muffins.