Ferrero Rocher kage

Virkelig virkelig gudelækker kage, især til nougat og nutella elskere. Smager af Ferrero Rocher chokolader, så hvis man elsker dem, vil man også elske denne kage. Ca til 8 personer.

 

Du skal bruge:


Chokoladebund:


70 g. smør

170 g. rørsukker

1/4 tsk. salt

1/4 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniliesukker

35 g. hvedemel

20 g. kakao

115 g mørk chokolade, hakket

3 æg


Nougatlag:


 ½ dl. piskefløde

100 g nougat

50 g. Ristede hasselnødder, de 30 g. hele som sættes på nougatlaget, de 20 g. skal hakkes fint og drysses ovenpå kagen tilsidst.


Nutella-skum:


 2 dl. piskefløde

1 spsk. kakao

½ dl. sukker

2 spsk. nutella

Hvis man ønsker mælkechokolade-streger, til at sætte sidste finish på kagen, så skal man bruge ca 30 g. mælkechokolade.

Fremgangsmåde:


Chokoladebund:


Smelt smørret i gryden.

Hak chokoladen fint, og kom den op i den varme smør og rør til ensartet masse.

Pisk æg og rørsukker til lys masse.

Vend ægge-delen i chokoladen-delen.

Kom de tørre dele sammen og sigt det ned i den våde del.

Vend det godt sammen.

Kom dejen ned i smørsmurt springform på ca. 18-20 cm.

Bages i 30-35 min. ved 175 grader. Kagen er færdig når du kan stikke en madnål ned i kagen og der ikke hænger flydende dej på den.


 Nougatlag:


Varm fløden op til kogepunkt.

Kom hakkede nougat op i og rør til ensartet nougatsovs.

Kom på den afkølede kage.

Rist nødderne på bageplade ved 180 grader i ca 12 min. til de er let brune, afskal dem i viskestykke.

Sæt 30 g. nødder i nougatlaget.


Nutella-skum:


Kom fløde, sukker og kakao i skål og pisk til fast skum.

Kom Nutella op i og pisk kortvarig.

Kom i sprøjtepose og dekorer som du har lyst.

Jeg har brugt Wilton tyl M1.

Hak resten af de hakkede nødder og drys på.

Smelt mælkechokolade i microovn, kom i pose og klip lillebitte og lav streger på kagen på kryds og tværs. Og Voila så er der Ferrero Rocher Kage.