Chokoladeroulade med jordbærcreme

Uhm Uhm Uhmmmm. Den her roulade er altså kommet for at blive 😉 Den er virkelig god, hvis I spørger mig og mine børn og mine gæster 🙂 Den er et nyt sommerhit. Og jeg har helt selv fundet på opskriften. Jeg er en stolt kage-blogger. Den blev lavet som en dessert, da vi skulle have gæster fra Indien. Der er til ca. 8 personer.

 

Du skal bruge:


Rouladen:


3 æg

200 g. sukker

35 g. kakaopulver

30 g. kartoffelmel


Jordbærcreme:


200 g. philidelphia ost

2 dl. piskefløde

70 g. flormelis

1 tsk. vaniljesukker

3 spsk. jordbærsirup fra Monin (fåes på Bilka ONline)

1 knivspids pink pastafarve


80 g. jordbærmarmelade


Fremgangsmåde:


Rouladen:


Pisk æg og sukker til luftig og lys masse.

Sigt kakao og kartoffelmel i. Og pisk kortvarigt igen.

Fordel dejen på en olie/smør-smurt stykke bagepapir på en stor bradepande. Skal fordeles så den er ca. 1 cm. tyk, fylder knap hele pladen.

Bages ved 200 grader i 10-11 min. Den er færdig når den ved et let tryk på dejen, kommer op igen.

5 min. efter den er kommet ud af ovnen, vendes rouladen ud på et sukkerstrøget bagepapir. Jordbærsyltetøj fordeles og smøres ud på bunden.


 Jordbærcreme:


Pisk  philidelphia ost, vaniljesukker og flormelis sammen. Tilføj pastafarve og jordbærlikør og pisk helt kort igen.

Pisk fløden til skum og kom det op i din pinke ostecreme. Giv det er hurtigt pisk igen.

Tag ca 90% af din creme og smør den på den afkølede rouladebund og rul rouladen på den korte led.

Skær enderne af, så man kan se det fine pinke snit 🙂

Pynt med den resterende creme, jordbær, lyserøde marengskys, lyserøde sukkerkugler, eller hvad du har liggende af kagepynt.