Chokoladekage med karamel

Meget tung, men lækker snasket chokoladekage, som er perfekt med et stykke is eller softice til. På billedet ser kagen ubagt ud, men det er fordi karamellen er trukket ud i kagen og gør den fugtig. Tro mig, den er lækker 🙂

Der er til ca 10-12 pers.

Du skal bruge:


Chokoladekage:


200 g. smør, blødt

275 g. sukker

4 æg

2 tsk. vaniliesukker

1 tsk. bagepulver

100 g. kakao

200 g. hvedemel


Karamel:


½ ds. kondenseret mælk

40 g. brun farin

40 g. smør


Fremgangsmåde:


Chokoladekage:


Pisk smør og sukker luftigt.

Tilsæt 1 æg af gangen og pisk.

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og sigt ned i den våde masse.

Pisk det kortvarigt sammen.

Kom halvdelen af din chokoladekage-dej ned i en kvadratisk form på 20×20 cm.

Bag denne i ca 20 min. ved 175 grader.


Karamel:


Kom alle 3 ting i en gryde og kog op, mens du KONSTANT rører til den får en brunlig og lidt fastere konsistens, ca 5-7 min.

Tag kagen ud af ovnen og kom din karamelmasse på og bagefter resten af din chokoladekage-dej på.

Bag igen i 20 min.