Chokolade-ganache tærter med hindbær curd og hindbær marengs

Intens chokolade og kraftig hindbær curd smag. Denne kage er virkelig en lækkebisken, men meget sød. Vil egne sig perfekt som en del af en dessert tapas. Ca 10-12 små tærter.

 

Du skal bruge:


Mørdej:


65 g. blødt smør

35 g. flormelis

125 g. mel

1 lille æg  (eller et halvt stort æg)


Chokolade-ganache:


1 dl. piskefløde

200 g. mørk chokolade


Hindbær curd:


1 ds. kondenseret mælk

3 spsk citronsaft

1 past. æggeblomme

100 g. hindbær (gerne frosne)


Hindbær marengs:


1,5 pst. æggehvide

40 g. vand

3 spsk. citronsaft

125 g. + 10 g. sukker

1 spsk. tørret hindbærpulver

Fremgangsmåde:


Mørdej:


Bland mel, flormelis og det bløde smør med fingrene.

Tilsæt ægget og saml dejen, lad være at ælte dejen. Kun saml den og stil den på køl (så bliver den nemmere at rulle ud lidt senere. Ca 30-40 min. på køl )

Det er nemmest at rulle ud mellem 2 stykker bagepapir. Stikkes ud i cirkler 2 cm. større end tærteformene, jeg brugte flaneforme 6 cm i diameter. Man kan også lave en stor og så skal den bage  bages i lidt længere tid. Stik huller i bunden med en gaffel.

Bages ved 180 grader i 12-14 min. Til de er let gyldne. Køles af.


Chokolade-ganache:


Varm fløden til kogepunktet og tage den af varmen.

Kom chokoladen i og rør til ensartet chokoladesovs. Hæld på tærten. Køl af.


Hindbær curd:


Varm hindbærrene op i en gryde med citron saften til kogepunkt og lad dem simre i 1 minut. Køl ned.

Når hindbærrene er kølet ned, kommes de i stavblender med ½ ds. kondenseret mælk og der blendes i 1 minut.

Stil på køl. Kom 2 spsk. curd ovenpå den stivnede chokolade-ganache.


Hindbær marengs:


Kom vand, citronsaft og sukker i en gryde, varm til det har en temperatur på 115 grader.

Pisk æggehviderne stive med 10 g sukker, til sukkeret er opløst.

Hæld den varme sukkerlage i en tynd stråle ned i æggehviderne og pisk til skummet er helt afkølet. Længe!! Ca 15 min. Kom pink pastafarve i og hindbærpulveret og vend. Kom i sprøjtepose med den ønskede tyl. Sprøjt ud på kagerne. Pynt med bær, chokoladekrymmel eller frysetørret hindbær. Kun fantasien sætter grænser 🙂