Barn med angst og alt for mange bekymringer…

Det er længe siden jeg sidst har lavet et blogindlæg og jeg tror det skyldes, at jeg: dels ikke har haft mit ellers presserende behov for at udtrykke mig på skrift. Derudover bruger jeg nok min energi og opmærksomhed andre steder. Gør haven forårs- og sommerklar, laver kager og sang til konfirmationer (den sjove del) og har en “problematik” herhjemme, som mit hovede også bruger mange tanker på (den knap så sjove del).

Vi har et barn med angst. Og det vil jeg gerne skrive om. Måske en eller anden ville kunne bruge det til noget….

Først vil jeg sige: Jeg er en meget stolt mor. Jeg er stolt af begge mine piger, men dette blog indlæg skal omhandle Maja. Maja er verdens sejeste pige, hvis nogen skulle spørge. Maja tør meget, hun er udholdende af pommern til, hun springer ud i ting, som andre ville synes er vildt nervepirrende, hun er en meget åben og imødekommende pige og ikke spor genert anlagt. Hun sørger for, at alle har det godt og kan ikke lide at lade nogen i stikken.

Ingen havde set angsten komme…. Fra den ene dag til den anden, var Maja pigen der tog den vildeste rutchebane i Tivoli, til at få hjertebanken bare ved at se på radiobilerne. Og sådan startede det. Maja ville ikke længere i forlystelsesparker, så blev det til hun ikke ville i tog, busser, både, fly, biograf- eller teatersale mm. Ting og steder hvor hun kunne få følelsen af, at være “låst fast”.

I starten tænkte både Carsten og jeg at det nok gik over, at mange børn har et eller andet som de er bange for i en periode. Men som tiden gik, kunne vi mærke at det bare blev ved med at vokse og vokse og vedrøre flere og flere ting.  Det blev ikke mindre og gik ikke over, som vi troede….

I dagligdagen mærkede vi ikke så meget til det, så på den måde var det ikke et “indgreb” i vores hverdag, men skulle vi noget udover vores vanlige daglige rutiner, så blev Maja påvirket. Feks. skulle vi til en fødselsdag, en fest , en sommerhus-tur, så ville Maja straks spørge hvad der foregik det pågældende sted, om det involverede en elevator, en tog-tur osv.  Hun ville nægte og tage med, begynde at græde og få kvalme ved bare tanken, hvis det involverede noget hun var angst for.

Vi endte med at undersøge muligheder for at få hjælp til Maja og valget faldt på en pædagog med speciale i angste børn. Hun kører et forløb der hedder Cool kids, et behandlingsforløb på ca 10-12 uger, helt målrettet til børn med angst. Det viste sig så, at Maja’s angst ikke kun var de ting, der er nævnt ovenfor.

Maja’s angst omhandler egentligt meget mere, og noget af det var vi bekendte med, men vi havde ikke set det som eller kategoriseret det som angst. Men Maja har en helt grundlæggende angst for at miste os, hendes forældre. Når vi skal noget (arbejde, ud og handle, på besøg ved en veninde osv) gentager hun mange gange inden vi når ud af døren: Jeg elsker dig, pas på dig selv, kom godt hjem igen osv. ” Dette bliver sagt 3-4 gange i træk.  Derudover er hun bange for mørke, for om vi har husket at låse dørene, for at være alene hjemme mm)

Maja er nu ca 1/3 del inde i forløbet og jeg synes jeg kan mærke en forskel. Maja har på en eller anden måde modnet sig lidt. Hendes angst er der stadig, men hun har fået nogle værktøjer, der gør det nemmere for hende at ryste den af sig og håndtere den. Maja har også haft et et decideret angstanfald efter opstart af behandling, der brugte vi nogle af de værktøjer vi havde fået og det hjalp prompte. Både Carsten og jeg var virkelig imponeret og meget meget lettede over det hjalp Maja så godt. Vi er kommet dertil i behandlingen, hvor Maja skal ud og forsigtigt via små trin, prøve nogle af de ting af som giver hende angst og ubehag.

Jeg er meget spændt på den videre udvikling, jeg håber og krydser fingre for at hun igen får hovedet fri for bekymringer og angst. Når forløbet er slut, vil jeg lave en ny statusopdatering.

Efterlad en kommentar



%d bloggers like this: