22850314_511012162594695_239178430_o

Makeover og model for en dag

For en måneds tid siden skrev jeg om denne oplevelse en veninde og jeg havde ved POZE i Vejle. En oplevelse der inkluderede makeup og styling, samt billeder taget efterfølgende. Det var mit moment to shine, nu jeg aldrig har stået hvid brud og jeg er så glad for resultatet. Jeg har gået og ventet utålmodigt og har jo lovet jer et lille indlæg med billederne, når de kom. Jeg fik så endelig billederne igår aftes. Den bedste kompliment fik jeg af Merle, da hun, efter at have set billederne, udbrød: Wauw! Far er du ikke glad for at være gift med sådan en verdenskvinde!?” Ha ha det var så sødt og efterfølgende sagde hun:” Mor du er smuk, jeg gad godt at giftes med dig…” Hun er SÅ dejlig 😀 😀 😀 Så nu lever jeg længe på de kommentarer og husker mig selv på, at man skal høre sandheden fra BØRN og fulde folk Ha Ha!

Vi skulle jo møde op helt neutrale og uden nogen form for makeup, så her er mig fuldstændig NATURAL og fuldstændig stylet. Før og efter billeder:

Der blev taget mange billeder og jeg ville allerhelst have dem allesammen, men måtte også tænke på pengepungen og valgte derfor kun 3 ud. Jeg fik ellers taget billeder med 3 forskellige sæt tøj på, men synes altså at disse billeder med den rosa kjole var de bedste og så måtte jeg jo priotere 🙂

 

 

 

For mig venter nu en arbejdsweekend på sygehuset, men kan I andre have en god friweekend 😀

22689942_507514119611166_2014000409_o (1)

Efterårsferie til Berlin med 23 grader,uforudset angst og Tropical Island

I år havde vi lavet en aftale med et vennepar om at holde efterårsferie sammen. Det er et par vi har rejst/været på ferie med flere gange og som vi kender rigtig godt. Vores børn er jævnaldrene og både voksne og børn har det godt i hinandens selskab. Vi har før været ved Weissenhauser sammen, hvilket også er et fantastisk sted for børnefamilier, men i år havde vi lyst til at prøve noget nyt. Vi har tidligere set på Tropical Island 1 time syd for Berlin og det skulle så være nu, vi gav det et besøg. Da Tropical er noget dyrere end weissenhauser, havde vi hjemmefra valgt at sige vi lavede en kombineret ferie med både lidt vandland i Tropical og lidt storby-ferie i Berlin. Jeg har ikke været i Berlin siden 10. klasse og Carsten vist aldrig. Vores vennepar havde til gengæld været der 4 gange før denne tur og er ret vilde med Berlin.

Vi tog afsted mandag morgen kl. 08.30 d. 16. okt. Næsten lige efter min store tøse-fødselsdag. Vi var først kommet i seng kl. 05 om morgenen søndag og sov næsten helt til middag. Op og spise morgenmad med overnattende gæster og efter de var taget hjem, stod den på oprydning og rengøring efter festen. Maja og Merle kom også hjem fra farmor om eftermiddagen og om aftenen fik vi pakket til Berliner turen.

Derfor var vi også meget trætte mandag morgen da vi kørte mod Berlin. Vi kom desværre ind i en kø og turen til Berlin kom næsten til at vare 10 timer. Vi ankom kl. ca 18. og tjekkede ind og mødtes med  vores venner, som havde taget turen fra sjælland. Vi tog en hurtig Døner-kebap en spytklat fra hotellet og så var planen, at vi ville et hurtigt smut ind mod helt centrale Berlin med U-bahnen.

Det kom vi dog ikke, da Maja pludselig reagerede meget voldsomt, da hun så vi skulle med tog. En situation vi slet ikke havde set komme. Maja var decideret panikslagen over, at skulle med toget. Der var ikke noget vi kunne stille op, hverken Carsten, Lotte eller jeg kunne overtale Maja til at stige ombord på toget. En angst der formentlig er udløst af, at hun i sommerferien på en tur til Tivoli, havde overskredet hendes egne grænser ved en af forlystelserne. Maja har altid været en “vild” pige på den måde, at det ikke kan blive vildt nok til hende. Men jeg tror hun fik et mindre chok ved en vild forlystelse, som tog pusten fra hende og siden dengang, har hun ikke turde prøve særlig mange ting i Tivoli eller Friheden, hvor vi også har været efterfølgende. Men at køre i tog, havde vi slet ikke tænkt over, kunne være en udfordring for hende. Vi blev enige om at tage tilbage til hotellet og hyggede der i stedet. Vi aftalte at vi næste morgen måtte tage en god snak med Maja og prøve igen.

Det var virkelige en udfordring for Carsten og jeg at få snakket Maja til ro og overbevise hende om at tog ikke var vildt og slet ikke farligt. Men efter en lang snak og en tårevædet mor (læs mig), over at skulle presse min datter ind i et tog, hun slet ikke ville, kom vi alle med  toget og Maja fandt ud af, at det ikke var farligt og vildt, og hun slappede mere og mere af for hver togtur. Hun sagde sågar: “Tak for at I tog mig med på toget”.  De første 2 ture sad hun med en pose oppe ved munden, fordi hun var så bange, at hun troede hun skulle kaste op. Jeg prøvede at få hende til at lave åndedrætsøvelser, hvilket jeg tror hjalp en smule. (temmelig dobbeltmoralsk, da jeg selv sad og havde hjertebanken) Pyh ha ikke sjovt for nogen. Men vi blev enige om at gøre sådan, som vi gjorde af flere årsager. Hvis vi ikke skulle tage U-bahn, ville det være busser vi skulle med rundt, som vi så først skulle finde ud af hvor og hvordan gik, eller vi skulle køre med Taxa, hvilket ville blive alt for dyrt. Og hendes angst ville måske ligge og ulme og ikke gå over af sig selv, så hun skulle “op på hesten” igen før eller siden, for at få hendes angst kureret. Billedet nedenunder er taget på en af de ture, hvor hun kunne slappe af og ikke behøvede at sidde ved siden af mig eller Carsten.

Vi kom rundt i Berlin den dag i det flotteste efterårsvejr, der allermest mindende om en sommerdag med 23 grader. Men jeg var stadig træt, havde sovet elendigt på hotellet og alle mine fødselsdags indtryk var slet ikke bearbejdet og nu episoden med Maja, drænede mig også fuldstændig. Jeg følte lidt, jeg rendte rundt som en zombie på den første dag i Berlin. Vi fik gået 10 km og børnene tog gåturene rigtig godt. Vi fik set Brandenburgertour, gik forbi tjekpoint charlie, mindespladsen for de dræbte jøder, var i Rittersport butikken og spiste aftensmad på en kendt Pizzakæde i Berlin, der hedder Vapiano. Rigtig hyggeligt og fedt indrettet sted og meget lækker mad. Vi kom tilbage på hotellet og hyggede med chokolade og vin.

Næste formmiddag tog vi til Tropical Island. Et FANTASTISK vandland. Jeg er ellers ikke nogen vandhund. Hundefryser altid i en svømmehal, men dette sted, kan jeg altid lokkes med til igen. WOW et fedt sted. Der var varmt. Og det bedste af det hele: vandet var også varmt!!!! Og alt var bare tip top i orden. Det er et kæmpe sted, et af verdens største bygninger og der var fede pools, rutchebaner, restauranter, luftballoner, legeland, scene, regnskov, levende flamingoer og udendørsvandland med OPVARMET vand, så vi badede udenfor og det var slut oktober! Men fornøjelsen er heller ikke gratis. En familie som os brugte 2000 kr sådan en dag. 1150 kr for indgang og 800 kr for mad og drikkevarer en hel dag. Vandlandet lukker først kl. 24.

Vi kom sent hjem og op igen til Berlin igen om torsdagen. Endnu en dag, hvor jeg følte mig træt. Vi startede med at tage ind til Alexanderplatz og gik derfra hen til unter den linden. Spiste sen frokost på samme restaurant som om tirsdagen og tog tidligt hjem, da børnene var ret trætte. Merle og jeg blev på hotelværelset resten af dagen, men de andre tog kun et hvil på hotellet på en god times tid og gik så ud for at shoppe lidt indtil butikkerne lukkede. Vi hyggede igen på hotelværelserne med slik, øl og asti.

Næste dag tog vi hjem efter morgenmaden, vi skulle hjem til et stramt weekend program med guldbryllupsfest lørdag og fødselsdag i Sørvad søndag, og havde derfor brug for bare at komme hjem, så vi kunne holde fredag aften derhjemme i sofaen.

Det var en rigtig dejlig ferie, selvom jeg godt kunne have ønsket mig noget energi og overskud. Selvom pigerne klarede det godt med at gå en del, så er Carsten og jeg enige om at vi godt kan vente med en ny storby ferie et par år endnu, da det er meget trættende for børnene at gå rundt og de vil få meget mere ud af det, når de bliver større.

 

22850331_510084972687414_481286394_o

40 år og fest for frisindede, frække og finurlige fruer (frøkener)

Så rundede jeg sørme de 40 år. Og er vist nok definitivt trådt ind i de voksnes rækker (eller er jeg?) Som jeg har skrevet om tidligere, har jeg det ret ambivalent med dette årti. For på en måde er kvindernes 40’ere; de frække fruers fede klub. På den anden side, så er jeg ikke længere “ung”, hvilket jeg gerne vil være (definer ung!). Jeg tilhører nu en gruppe der ligger lige midt imellem det unge og det gamle. Det faste og det rynkede. Midt imellem det uskyldige og naive og det erfarne og livskloge. Jeg ligger imellem at hvile i mig selv 200% på nogle dage og knap 50% på andre dage. Jeg ligger imellem at elske min krop og foragte den. Men det er jo livet, vi ældes, alder er bare et tal og jeg kan ikke bekæmpe det. Så jeg prøver at acceptere, at jeg også er dødelig, at jeg også aldres.

Egentlig har jeg aldrig troet jeg var udødelig og så alligevel…. Et sted mellem 15-25 år tror de fleste vist, de er udødelige, også mig. Men jeg har også altid haft en bevidsthed om, at døden kan komme tidligt. Min farmor, som jeg har aldrig har mødt, døde i en alder af 38 år. Og nok af samme grund har 38 for mig, stået som et punkt, jeg bare SKAL forbi. Min mormor blev 62 år, det er næste punkt jeg også SKAL forbi. Jeg vil jo gerne blive gammel og se og opleve en masse i dette liv. Så egentlig er jeg jo mega taknemlig for at blive ældre, der er bare visse ulemper ved det, som jeg liiiige skal lære at acceptere.

Nå men mine veninder kender mig godt. De vidste hvad jeg trængte til at høre 😉 Jeg fik de sødeste kort på min fødselsdag, som var ren boost for selvtilliden og fik ord med på vejen som “sprød”, “opgradering til 40’erne” og “Fortylicious”.  De fik mig til at føle mig SÅ godt tilpas.

Jeg har fejret mine 40 år hele 3 gange indtil videre (mangler en med den ældre generation).

Min første fødselsdag fejrede jeg lørdag d. 7. oktober for mine dejlige kolleger. Det var en top hyggelig aften, med de fineste gaver og en sjov overraskelse. Jeg havde selv stået for al maden og havde lavet tapas. Tapas bestod af:

  • Ærtecreme og varmrøget laks
  • Fetacreme med  chorizo og syltede rødløg
  • Asiatisk kyllinge-creme med frisk koriander
  • Humus med lufttørret skinke
  • Rejecreme med dild og kæmperejer syltet i sød chilisause på toppen
  • Parmesan-hvidløgsbagt pull-apart brød
  • Bacon/butterdejs-snurrer
  • Rødebedesalat med feta og rucola
  • Bulgursalat med tomat, agurk og citron
  • Hvidløgspesto med persille og basillikum

Til dessert havde jeg lavet 2 forskellige lagkager. En med mango og chokolade og en med havtorn, karamel og nødder. Jeg havde brugt 3 dage i køkkenet til hele dette foretagende, men jeg var glad og tilfreds med resultatet og ligeledes var mine gæster. Det er den største belønning for de mange timer i køkkenet.

Overraskelsen bestod af en lille sød tale og en leg med bind for øjnene, hvor jeg skulle gætte hvad de kom i munden af mig. De mente jeg havde meget fine smagsløg og nu ville de lave en test på mig, som skulle afsløre, om jeg snød mig til alle de smage jeg altid snakker om, at jeg kan smage. (Denne leg har jeg leget med mine døtre en 3 gange og de elsker den, jeg har dog aldrig selv været den , der skulle have bind for øjnene og smage). Mine kolleger kom meget forskelligt i munden på mig, det værste var nok tabasco’en, karrysilden og hindbæreddiken. Men jeg var god til at smage mig frem og fik næsten alle rigtige 😀

Min 2. fødselsdag var på selve dagen d. 11.oktober. Jeg blev traditionen tro vækket på sengen med morgensang og gaver. Og dernæst morgenmad med pigerne og Carsten. Pigerne kom lidt senere i skole den morgen, havde skrevet til deres lærere, da en rund fødselsdag godt må fejres lidt ekstra. Jeg havde fridag og mødtes med Helena oppe i byen til kjole-prøvning og til eftermiddag kom Thomas og Helena+børn til eftermiddagskaffe og til aften tog Carsten, pigerne og jeg på running suschi ved den kinesiske mur, hvor min mor og Knud Erik også kom. Vi ELSKER sushi 🙂 Bagefter hjem og hygge i sofaen. En dag i min ånd!

Min 3. fødselsdag var lørdag d. 14. oktober for min fantastiske vennekreds. Kun for piger. En tøsefest med PINK “tema”, dvs kun for mit vedkommende; der var pyntet op med pink, lyserød og rosa. Min kjole var rosa, bordpynten var pink,lyserød, rosa og velkomstendrinken var rosa. Lige som jeg kan lide det.

Jeg havde fået overtalt Carsten og et par andre mandlige venner til at servicere os kvinder hele aftenen. Jeg havde fået en ringklokke til at sidde under bordet ved min plads, så jeg kunne ringe efter dem, når vi trængte til at få fyldt vores glas op eller der skulle ryddes af bordet mm. (de sad i garagen, opvarmet og pyntet lidt op, vel og mærke). De gjorde det SÅ godt. Stor ros til Carsten, Jacob og Thomas!

Denne aften havde jeg bestilt mad udefra, tapas igen (min favorit) og denne gang fra Reborn. Det var intet mindre en fantastisk mad. MUMS! Desserten havde jeg dog selv stået for og bestod af min elskede ferrerocherkage, min populære cheesecake, lækre lemoncurd mini cupcakes og små delikate chokolade-kirsebær mini kager.

Jeg havde den bedste aften! Jeg fik de sødeste hilsener, de dejligste gaver, følte mig omgivet af kærlighed og fik 2 meget fine overraskelser i løbet af aftenen. Jeg havde i invitationen ellers frabedt mig sange og taler, for jeg ønskede en meget uformel fest, ønskede ikke der skulle gå for meget suppe, steg og forsamlingshus-gilde i det og alle skulle slappe af og bare feste og have det rart. Men nogle havde alligevel valgt ikke at “gøre som der blev sagt” og havde lavet et par overraskelser i den allerbedste mening. Og jeg blev oprigtig glad for dem, på trods. Det kan dog stadig sidde i mig om nogle følte sig presset til den 1. overraskelse, som involverede alle gæster…

Vi festede til kl. 5, hvor vi gik i seng, nogle blev og sov, andre tog hjem længe før, men det var virkelig en dejlig aften. Så Tusind Tak til jer alle!!! I ved hvem I er 😉

PS. til den opmærksomme læser. Jeg skiftede tøj efter spisningen, da min kjole blev for stram!!!!!

Dagen derpå:

22140025_500042737024971_1232527713_o

Anmeldelse af en fuldstændig fantastisk bog!

Jeg er netop blevet færdig med “Pigen med de syv navne” af Hyeonseo Lee og er blæst bagover af beundring over, hvor meget styrke et menneske kan samle i sig selv. Jeg er rørt til tårer over, hvad den nordkoreanske befolkning må gennem af grusomheder. Og så er jeg blevet et meget mere vis og klogt menneske på hele Nordkorea’s situation og historie. En bog der er intet mindre end fantastisk, på trods af den også er utrolig hård.

Bogen handler om en ung kvinde fra Nordkorea, som flygter ud af landet som 17 årig og hun beskriver tiden inden hun flygter og dernæst hele hendes flugt igennem flere år, hvor hun må skifte identitet undervejs, for at komme til at leve i fred, uden at være et jaget dyr hele tiden.

Hyeonseo er en pige som vokser op i en af de bedre familier i Nordkorea i 80’er og 90’erne, dvs de havde adgang til nogenlunde beboelige huse og de oplevede ikke hunger på samme måde, som mange af deres landsmænd gjorde i 90’erne, hvor over 1 million nordkoreanere døde af sult.

Bogen giver en insider viden om Nordkorea, som man næsten kun tror, kan ske i de ondeste mareridt. Nordkorea er et diktatorisk land med en meget undertrykt og hjernevasket befolkning. Der er ingen frihed til det enkelte menneske og man bliver overvåget stort set alle timer i døgnet. Man bliver tvunget til at anmelde hinanden, hvis nogen ser noget mistænkeligt, som f.eks. at have en vestlig genstand hjemme ved sig eller have vestligt musik i sit hjem. Man skal have billeder af den store leder og hans søn hængende i det rum man befinder sig mest i, og 1 gang om ugen inspiceres hjemmet og billederne, for at se, om de bliver holdt pæne og rene. Straffen er stor, hvis ikke det bliver gjort efter foreskrifterne.  Der er offentlige henrettelser, som man er tvunget til at overvære. Man bliver opdraget til at holde en maske oppe og lyve om alting, for at overleve i Nordkorea. Og måske lige præcis derfor overlever Hyeonseo også hendes lange seje flugt fra hendes hjemland som hun både elsker og hader. Hun kommer igennem et utal af barske ting, et ubeskrivelig psykologisk pres og et stort afsavn inden hun efter ca 12 år bliver et helt frit menneske.

I starten af bogen får man noget historie fra landet og hvordan samfundet er skruet sammen og da Hyeonseo en dag flygter, kommer man på en rejse igennem Kina, hvor hun hele tiden må leve undercover og med falske papirer. Den nordkoreanske befolkning er et jaget folkefærd i Kina, da det ikke er tilladt at flytte ud af landet og det kinesiske politi er forpligtet til, at sende alle nordkoreanere tilbage, hvis de opdager deres virkelige identitet. At blive sendt tilbage til landet efter en flugt, er med døden til følge eller endnu værre: at hele ens familie bliver sendt i livslang arbejdslejr (svarende til KZ lejre under 2. verdenskrig). Flugten igennem og videre ud af Kina er også beskrevet, samt hvordan hun bagefter skal have sin mor og bror smuglet ud af Nordkorea efter hun selv er nået ud i friheden.

Bogen er så fantastisk, på trods af den grusomhed som også er beskrevet, fordi den vidner om menneskets ukueligehed og overlevelsesinstinkt.

Den er fantastisk, fordi den giver befolkningen i resten af verden, mulighed for at opdage, hvad der sker i Nordkorea, således Den nordkoreanske befolkning måske engang kan befries for den diktatur, som finder sted nu.

Den er fantastisk, fordi den sætter ens eget liv i perspektiv og får en til at sætte endnu mere pris på demokrati og det frie liv, der leves i vesten.

Jeg bukker mig i støvet for Hyeonseo og de andre nordkoreanere, som får modet til at flygte, står igennem forfærdelige strabadser og vover deres eget liv, for at gøre opmærksom på hvad der sker i deres land.