18053107_420485804980665_518266446_o

Fortid, nutid og fremtid

Fortid, nutid og fremtid.

Synes jeg har så mange tanker lige pt. Tanker der holder mig vågen og som giver rod i mit system. Jeg får lyst til at spise sukker i massevis og bare lave ingenting, bliver lad og træt.

Har netop haft besøg af en kær barndomsveninde, en af de gode og kærlige mennesker der var i mit liv i Brændgårdsparken. En veninde jeg kun har set en håndfuld gange siden jeg tog på efterskole i 10. klasse. Sidst var for omkring 13-14 år siden, tror jeg vi kom frem til. Vi snakkede og hyggede og kemien var super god, ligesom dengang vi var børn. Selvom vi har været adskilt i mange år, så har vi aldrig mistet hinanden. Tror vi har et usynligt bånd. Meget mærkeligt egentligt.

Men fordi vi ikke har gået side om side i alle disse år, er der sket meget forskelligt med os. Vi er 2 forskellige kvinder, der lever hver vores liv, og vi har klaret os godt på hver vores måde.

Og hvis du læser med Kære M, så skal du vide, at jeg er stolt af dig. En kvinde med et hjerte af guld, som har kæmpet sig ud på “den anden side”. Kæmpe stor beundring herfra.

Der har været meget modgang i vores liv, meget der skulle bekæmpes, vi har fælles historie på mange områder og denne fælles fortid holder os sammen. Vi har efter vores adskillelse i 16 års alderen, mødt forskellige mennesker på vores vej, disse mennesker har taget os ud på andre veje, og her kommer forskellene ind. For vi mødte ikke de samme mennesker. De mennesker vi mødte på vores vej, har været med til at gøre os til de mennesker vi er idag.  Nogle af vejene har ikke været særlig kønne, andre har været utrolig smukke og inspirerende. Alt det vi har set og oplevet på disse veje, sidder nu som små fotografier i os og giver os en retning af hvilke nye veje vi skal og bør gå ud af.

Så sidder jeg her, med alt min ladhed, ugidelighed og ustyrlige trang til kage og chokolade og tænker ved mig selv:

SKRIV TRINE SKRIV, så du kan få lidt ro på igen. Det virker som en slags skrifte. Jeg får syndsforladelse af mig selv når jeg skriver…. Det giver vel ikke rigtig mening, når nu jeg ikke har gjort noget syndigt, i hvert fald ikke noget rigtigt syndigt…. Men min “uro” bliver luftet og dermed også anerkendt af mig selv. Se det er sgu da smart, det er meget billigere end at gå til psykolog eller terapeut 😉

Men jeg har det jo egentligt meget godt, her i nutiden. Men engang imellem falder der en skygge henover mig, jeg prøver at kikke op og få sigtbarhed og så kommer der klarhed igen. På et tidspunkt. Snart. Lige om lidt.

Kan lige nu mærke, at jeg mangler at gøre og opleve noget med min mand. Bare ham og jeg. Vi bliver simpelthen nødt til at tage 1 weekend ud om året, hvor vi bare har hinanden, at skulle tænke på. Og vi skal rejse lidt væk, og ikke bare være hjemme. Vi skal lave noget, hvor vi mærker et “fællesskab” og har det sjovt. Det bliver alt for tit alvorligt i hverdagene, med al den logistik og alle de praktiske gøremål, der er i en børnefamilie. Vi trænger til at grine sammen og få en oplevelse sammen.

Så hvis der skulle sidde en venlig sjæl derude, der har et forslag til alletiders dejlige sted at tage hen eller en super oplevelse som par, så kom endelig med det 🙂

Ps. Ja jeg ved godt, det var lidt af et spring fra skygger til weekend med min mand, men THAT’S ME, and my lovely brain, der tog mig den vej. 😀

PPs. mangler seriøst en selfie stang ;P

17838469_413745435654702_901130823_o

Skal vi ha’ nr. 3??

Skal vi ha’ nr. 3??

Det er godt 7 år siden vi fik vores yngste datter. Det var den bedste barsel man kunne ønske sig. Merle var en meget nem og meget glad og tilpas baby, som samtidig var rigtig god til at sove (modsat storesøsteren som ikke sov meget!!…) Og det har givet mig appetit på en nr. 3 mange gange.

Faktisk har det taget mig 7 år, at nå til en endelig afklaring. Har hele tiden tænkt, at når jeg  nærmer mig de 40 år, er det ved at være sidste udkald for et barn til. Jeg ved mange bliver mødre, når de er over de 40 år, og alt respekt for det, men jeg har ikke mod på , at tage de forhøjede risici med, som er forbundet med en graviditet i en sen alder. Og nu fylder jeg jo snart 40 år, så derfor skal vi have taget en beslutning meget snart.

Jeg har altid ELSKET babyer og i det meste af mit voksenliv har jeg været skruk.

Troede at jeg skulle have en hel børneflok, men har måtte indse, at det er et stort arbejde og et stort ansvar at opfostre små mennesker til gode store mennesker.

Den anden dag var jeg på barselsbesøg ved en god kollega. Den sødeste og mest smilende baby, jeg har set i lang tid. Og i et kort øjeblik kunne jeg mærke i min krop, at lysten  til en lille stadig lever indeni mig. De fleste af mine veninder er for længst stoppet med at få børn, så egentlig går der længe mellem “fristelserne”. Min skrukhed udløses nemlig primært af babyer under de 7-8 måneder 😉 Men ‘der følte jeg altså fristelsen igen.

Jeg har gjort mig MANGE tanker om det at få en nr. 3. Som i RIGTIG MANGE “kontra spørgsmål”:

  • Hvordan er dynamikken i en familie på 5 kontra 4?
  • Hvordan bliver mor-barn relationen, når man har 3 børn kontra 2?
  • Kan man have et ligeså nært forhold til 3 som til 2?
  • Hvordan bliver tiden i hverdagen med 3 kontra 2?
  • Hvordan påvirkes ægteskabet med 3 børn kontra 2?
  • Hvor nemt bliver det at få passet 3 børn kontra 2?
  • Hvordan med økonomien?
  • Hvad med ferier, når man har 3 børn, der er spredt ud på 2(3) forskellige alderstrin?
  • Har jeg overskud til 3 børn?
  • Hvordan vil jeg reagere på forstyrret nattesøvn igen?
  • Kan jeg “overleve” en fødsel mere?
  • Hvordan vil en 40 årig krop restituere efter en graviditet?
  • Hvad med fremtiden, når man skal samles allesammen?

Osv osv. Så I kan nok se at jeg ikke “bare liiige” træffer den beslutning og jo slet ikke alene. Jeg har jo ligesom en mand, der både skal være med i selve akten: lave en baby (hvilket jeg tænker ikke bliver det store problem 😛 ), men han skal også være lige så HOOK eller Unhooked på en baby nr. 3, som jeg er.

Carsten gør sig også tanker om dette, bare ikke i helt den samme grad som jeg. Han tænker mere:

  • Kan vi som familie holde til det? Kan Trine holde til det?

Og det er faktisk meget relevante spørgsmål han stiller. For som jeg har skrevet i min præsentation “om mig” og “mit livs udfordring”, så er jeg en kvinde med meget temperament og med mange humørsvingninger. Nu kan jeg joke med det, det kunne jeg ikke for 5-6 år siden. Jeg har meget med i rygsækken, som har ligget til grund og derudover har jeg måske også arvet lidt. Det har taget mig mange år, at få styr på og jeg ville føle, jeg skulle sætte det på spil, hvis jeg valgte en graviditet og en baby til. Mest fordi jeg så skal slippe det medicin, jeg tilsyneladende ikke kan undvære. Og tør jeg tage den chance??

Og svaret er: Nej det tør jeg ikke. Jeg elsker min lille familie så højt, at jeg ikke tør tage den chance.  Selvom jeg til tider brændende ønsker, jeg havde overskuddet til en stor børneflok.

PS. Til barselsbesøget havde jeg lavet en lækker lille kage, der snart kommer en opskrift på.

17820687_412446829117896_305213892_o

Weekendtur med tøser.

Weekendtur med tøser.

Er hjemvendt efter en weekend i Århus. Mæt af grin og fantastisk selskab.

Det er 2 år siden jeg sidst var afsted på overnatning med veninder. Det er blevet en tradition, at vi er afsted hvert år, sidste år var dog en undtagelse.  Vi har været afsted på forskellige destinationer; Fyn, i Billund, Sønderjylland, Fredericia, Hamburg og nu Århus. Det har indebæret alt fra shopping, god mad, gåtur ved havet og skitur i et alpine center ved Hamburg.

Og hver gang bliver der tanket op på gode oplevelser- og livskvalitets-kontoen.

Jeg drømmer om at overvinde min flyskræk og komme ud og se lidt mere af verden med veninder. Sådan en forlænget weekend til Barcelona med drinks ved stranden og shopping i storby krydret med masser af spanske tapas. Uh det kunne jeg godt bruge…

Nå men denne gang skulle det “kun” være Århus. Næsten hver gang har vi benyttet os af en deal, men denne gang valgte vi at leje en privat lejlighed gennem airbnb. Kun 20 min. gang fra gågaden. Det kan varmt anbefales. Det var en super hyggelig og renlig lejlighed og en meget sød værtinde som tog imod os, inden hun selv skulle på weekend, så vi kunne bruge hendes lejlighed. Vi havde aldrig prøvet det før, men blev helt sikkert meget positivt overraskede. Det er en meget billigere løsning end hotel og du får en hel lejlighed og ikke kun et værelse. Er man flere der skal afsted kan det altså meget godt betale sig. Især hvis der også skal ligges penge i budgettet til sjov og ballade.

I løbet af weekenden nåede vi komedy show i Århus musikhus, drinks på cafe, dans på bar, restaurantbesøg, SHOPPING, mavekramper af grineflip i bybus, hygge i lejlighed, hjemmelavede champagnebrus og sidst men ikke mindst hjemmelavet “brunch”, bestående af forskellige chokolader, frugt og selvfølgelig en chokoladekage. Min lækre chokoladedrøm med hindbærskum. Den kan altså nemt anbefales som morgenmad, der er både æg og hindbær i ;P

Nu kan vi så gå og tænke over, hvor turen skal gå hen næste gang?….

LIFE IS GOOD….. 🙂 🙂 🙂 🙂