17093026_394790917550154_1094502600_o

Det vigtigste mål i livet?

Det vigtigste mål i livet?

Nogle gange sidder jeg og filosoferer over livet og det’s dybere mening:

Hvad skal vi med livet? Hvad er det vigtigste, at få gjort mens vi lever? Hvad er formålet?

Og hver gang jeg får de her tanker, kommer jeg frem til det samme: Det må være at sørge for, at mine børn kommer ud som stærke voksne med et positivt sind og en god dømmekraft. At de føler de har et godt bagland, som har været der for dem og gjort dem stærke.

Simpelthen at skabe de bedste vilkår og rammer for mine børn.

Hvis jeg får lov at se mine børn vokse op, hvor jeg kan give dem en tryg og god barndom med min støtte og kærlighed, også når de møder modstand i livet, så vil jeg ikke føle jeg har levet forgæves.

Så har jeg været noget for nogen, jeg har betydet noget for nogen, jeg har hjulpet nogen. Lykken vil være gjort for mig, hvis jeg også får lov til at følge dem ind i deres voksenliv og få en masse gode oplevelser med dem og alle de mennesker jeg holder af.

Det er jo egentlig en egoistisk følelse, at ville føle sig betydningsfuld, men jeg tror også det er en vigtig og helt nødvendig følelse at have. Det er da også dejligt at kunne gøre karriere og få en vis status, tjene penge til at købe flotte ting, til at rejse til eksotiske steder, drikke vin i måneskin og danse til salsarytmer, men hvis du ikke har været noget for et menneske, så er alt det jo ligegyldigt….

Den store mening med livet, må i min verden være, at gøre verden til et bedre sted at være. Og så må det være et godt udgangspunkt, at forme mit eget afkom, til at blive nogle stærke individer med et empatisk sind. Jeg vil gerne lære mine børn at kunne glæde sig på andres vegne, at unde andre mennesker medgang, ikke at holde nogen udenfor, lære dem om gensidig respekt, at det er godt at hjælpe andre. Men jeg vil også lære dem om livets realiteter, man må ikke være naiv og blåøjet, de skal lære at skelne mellem godt og skidt.

Et godt sted at starte er at:

Behandle andre, som du gerne selv vil behandles

Hvad er dit mål med livet??

Ha’ en dejlig dag derude:)

16990082_394162620946317_803349173_o

Vinterferie uden planer…

Vinterferie uden planer…

Sidder midt i min vinterferie. Nyder bare at være hjemme og slappe af. Ingen hektisk dagsrytme, ingen bestemte puttetider, bare tulle rundt i nattøj, spille spil, slappe af, se fjernsyn, tegne, have gæster og spise kage i massevis.

Elsker også at komme hjemmefra og opleve noget udenfor hjemmet, men denne gang har jeg virkelig nydt, bare at være herhjemme og lave “ingenting”.

Og jeg har næsten kunne lade være med at være rengøringsdame, imens jeg har holdt ferie. Det er ret nydt for mig.

Synes efterhånden også hverdagene flyver afsted, så nærvær og TID er virkelig ikke en rigtig integreret del af vores hverdag lige nu. Derfor er en ferie med “bare at være hjemme” også helt kærkommen og tiltrængt.

Jeg har også haft tid til at bage, 5 forskellige kager, er det blevet til. Pigerne har fået lov at være med til et par stykker af dem. De elsker at hjælpe mig med at bage, selvom de ofte synes jeg bager “voksenkager” og ikke så meget “børnekager”. Dog er min store pige på 9 år begyndt at få smag for nogle af de såkaldte voksenkager, så mon ikke de også får udviklet deres smagsløg efterhånden…

At have mine børn med i køkkenet, kræver tålmodighed. Ikke en af mine spidskompetencer…

Tit skal jeg jo have mine kager færdige til et bestemt tidspunkt og så er der bare ikke tid til pædagogiske udfoldelser. Men lige præcis i ferien, bør jeg altså tage mig tiden til det. Jeg vil derfor sætte det som et mål for næste hjemmeferie/weekend: at tage mine børn noget mere med i køkkenet hvad enten det er mad eller kager der skal laves.

 

16810146_389490534746859_849780486_o

Overspringshandlinger og sukkerfri uge

Overspringshandlinger og sukkerfri uge.

Hvis der er noget jeg er god til, sådan rigtig god til (udover at bage;) så er det overspringshandlinger. Et nyt ord der er kommet til i det danske ordforråd og HURRA for det. For hvor har jeg manglet det ord. Hvilket ord skulle man tidligere bruge for alle de handlinger man går og udfører som tidsfordriv, for at undgå en bestemt opgave?? Doven?? det ville jo ikke være helt dækkende…. Eller ville det?… nå men i hvert fald, må der være flere mennesker derude i lille DK, som har manglet det og derfor er kommet på det, ergo: Jeg er ikke alene:D
Idag stod opgaverne på vasketøj, støvsugning og træning inden jeg skulle i AV. Træning hører ind under kategorien “skal-opgave”. En skal-opgave hvis jeg vil tillade mig selv at spise kager. Og som jeg skrev i indlæg 2, så er jeg vældig meget et lyst-styret menneske. Hvilket vil sige, at de her skal-opgaver bare ikke rigtig trækker i mig.

Og “guleroden” plejer jo at være kage eller chokolade, men lige præcis i denne uge, kører jeg sukkerfri uge.

Et lille koncept jeg har lavet, som betyder INGEN kage, chokolade, slik, sukker, lyst brød, pasta, ris og kartofler. Den her gang løber den i en uge. Og hvorfor så det??

Når nu man har lyst til mad og kage 16 timer i døgnet og lader den lyst blive stillet meget af tiden, så giver det i kalorie-regnskabet et stort plus.

Det betyder at hofter og lår bliver rundere. Og lige præcis det, hænger ikke sammen med min forfængelige side. Derfor gør jeg det, at jeg finder måder at skabe nul i regnskabet. Og der kommer sukkerfri uge ind i billedet. I den sukkerfri uge vil jeg gå i minus og dermed kan jeg udligne for en plus uge jeg har haft. Helt enkelt.


Og det leder os tilbage til overspringshandlingerne og træningen. For træningen er ikke særlig tillokkende, når nu min gulerod er væk. Og derfor finder jeg på mange små og mere eller mindre produktive handlinger, såsom at kikke på billeder, google sommerferie, rydde op i min taske, scrolle fb, mm.

Nogle gange kan jeg holde mig selv i gang på denne måde i flere timer og til sidst er tiden gået og jeg må konstatere; at jeg bare ikke “når” det idag. Sådan er det idag. Nu har jeg jo også brugt tiden på dette indlæg bla. Nå men der er atter en dag i morgen, der prøver vi igen…
Dejlig dag til jer derude:)

 

be-2009201_640 (1)

Mit pusterum.

Mit pusterum.

Har valgt at forkæle mig selv til morgen. Pigerne er afleveret i skole, manden er taget på arbejde. Jeg har taget dynen med ind i sofaen og sidder og scroller facebook, mens “god-morgen Danmark” kører i baggrunden.

Elsker denne tid. Helt for mig selv. Ingen børn der gør krav på mig, ingen mad der skal serveres, ingen søskende-konflikter der skal løses. Bare fred og ro og Trine-tid. Det er her jeg rekreerer og “afstresser”. Det er her jeg får lov at sidde alene med mine tanker og det er her, der er så meget ro, at jeg kan sidde og sætte pris på mit liv og de mennesker der fylder i det.

           

Hvis ikke jeg havde det “rum”, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre eller hvad der ville ske med mig. Det lyder måske helt skørt i nogle’s ører. Men jeg er et menneske der har brug for stilhed og ro i forholdsvis store mængder, for ikke at blive kortluntet og umulig at være sammen med.

Det gode ved dette, er at jeg har fundet ud af, at det er sådan jeg hænger sammen. Og jeg kan tilpasse mit liv efter det.

Og derfor passer mit sygeplejejob med skiftende arbejdstider mig faktisk også rigtigt godt.
Jeg tænker nogle gange: Hvad gør de mennesker som arbejder 8-16 hver dag og som ikke har de små åndehuller? Men måske ikke alle har brug for den alenetid?

Jeg er for kort tid siden gået fra at have nattevagter blandet med dagvagter på mit arbejde til nu at have aftenvagter blandet med dagvagter. Det betyder jeg har fået mere “Trine-tid”. Da jeg arbejdede nattevagter, sov jeg oftest til kl. 16-17 og følte mig tømmermændsramt og træt flere dage efter, hvilket påvirkede mit humør og mit overskud meget. Derfor valgte jeg, da jeg fik muligheden, at få aftenvagter i stedet. Aftenvagterne gør, at jeg ser mine børn lidt mindre (ca 6-8 aftener om måneden) end før. Til gengæld oplever jeg , at have mere overskud og føler mig mindre træt. Vores børn går til hhv. 2 og 3 fritidsaktiviteter, hvilket også betyder, at de fleste af vores hverdagsaftener er fyldt ud med det. Som igen betyder, at jeg er mindre vigtig hjemme. For heldigvis er jeg gift med en mand med masser af overskud, så for ham er det nemt at have dem selv.

Tror faktisk han nyder, at have dem selv og jeg tror der kommer en masse godt ud af den far/børn-tid de har.

Og nu hvor jeg sidder her i min lille boble af: Hvor-er-jeg-taknemlig-og-mit-liv-er-jo-faktisk slet-ikke-så-dårligt-endda, så hænger der en stor portion vasketøj, som ikke ligger sig selv sammen. Så det må blive til en BONUS for min kære mand, at jeg har tid til det nu og han bare skal være FAR i aften uden huslige opgaver:)
Det er vigtigt at fokusere på de positive ting i tilværelsen. Jeg ved af erfaring at de negative nok skal møwe sig ind og tage deres plads, så idag hylder jeg det positive:)

Jeg ønsker jer en skøn dag derude.

 

question-mark-2010011_640

At springe ud…

At springe ud som blogger.

Det kræver mange overvejelser. Jeg har længe gået med tanken. Og lysten. Men modet har manglet og lidt troen på det har også. Samtidig er min blog jo om de ting der fylder i mig og i mit liv. Det betyder at min mand også har haft lidt at skulle have sagt. Han skal jo synes det er ok, at nogle dele af vores privatliv, bliver til offentligt skue.

Og jeg vil faktisk gerne benytte lejligheden til at takke ham. For at lade mig leve min “lille drøm” ud og lade andre få et kik ind i vores liv. Så TAK skat.

Min mand og jeg er meget forskellige. Jeg er af den opfattelse: hvorfor skulle vi ikke dele ud af vores liv og erfaringer, glæder og sorger og min mand er mere: Hvorfor skulle vi?

Mit argument er: fordi jeg har brug for at der er flere derude der åbner op, jeg har brug for, at vi ikke skal rende rundt i et stort skuespil og lege lykkelige og vi har styr på det hele. For vi er ikke lykkelige hele tiden og vi har ikke styr på alting hele tiden. Langt fra.

Hvorfor har vi egentlig det behov, at alting skal se legende let eller super godt ud? Hvorfor kan vi ikke bare tale lige ud af posen og sige højt når vi synes manden er en dør eller konen er en urimelig hystade?

Verden ville være et meget nemmere sted at navigere rundt i, hvis vi ikke skulle holde facaderne oppe.

Inden i den lille villa, volvo, vovse-husmor (læs mig), bor en hemmelig hippie, der drømmer om et mere enkelt, åbent og ligetil liv. Hvor vi deler hverdagen, problemerne og lyksalighederne med hinanden. Uden så meget pis! Hvis I forstår. Man ville slippe for frustrationer og tanker som: Er det kun mig der oplever det her? Er jeg mærkelig når jeg tænker det her? osv. osv.

Men udover min mand (og børn), er der også andre mennesker, jeg har følt jeg skal tage hensyn til. Har tænkt tanker som; bliver nogle skuffet over det jeg skriver? Bliver nogle kede af det? Føler nogen sig udsat? mm. Og der er jeg bare nået frem til, at vi alle må stå til ansvar for vores handlinger og så må der tilgives i begge retninger…

Så nu er jeg sprunget ud som Blogger. En Blogger med noget på hjerte.

Håber I får en god dag derude.

 

DSC_2525-2

At tage munden for fuld…

At tage munden for fuld….

En weekend med gæster til spisning begge dage, er bare at tage munden for fuld. Hvornår lærer jeg det?
Men alting virker jo så nemt, når man skriver det i kalenderen 3 uger forinden. Det er jo bare liiiige…. Og det er det jo så ikke, når jeg først står i det.

For jeg kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til kager, desserter og madlavning. Og så er der jo den føromtalte rengøring og oprydning (oplæg 1), der kræves inden, man kan lukke folk ind i ens hjem. Det giver ikke mening for mig at nyde et dejligt måltid eller en syndig kage i rodede/beskidte omgivelser (sagde nogen neurotiker??…) I hvert fald ikke hjemme ved mig selv!

Så altså: Jeg må lære at styre mine “lyster”.

For jeg er virkeligt et lyst-styret menneske. Jeg synes det kunne være så hyggeligt og så dejligt med gæster og god mad, men jeg må lære at tage den “fornuftige Trine” med på råd. For weekender med gæster begge dage, betyder en weekend med “stress” i mere eller mindre grad.

Mine børn bliver forsømt og skældt lidt for meget ud på og har en mand, der bliver sat til  for meget husarbejde, hvis I spørger ham.

Og de ting tilsammen betyder altså mindre hygge i det lille hjem. Så fremover må jeg kun lave én aftale herhjemme på en weekend, i hvert fald hvis der er mad eller bagning involveret. Det har jeg hermed bestemt OG offentligt gjort. Så bliver det måske nemmere at efterleve….

Nå men lørdag kom min del af familien som bor i DK (har en søster og svoger der bor i NY) til en forsinket fødselsdag for min yngste datter. Hun havde fået lov at bestemme menuen, som bestod af god gammeldaws flæskesteg og til dessert iskugler i vafler. Men først fik vi eftermiddagskaffe, hvor hun havde valgt bananmuffins og bananlagkage.

Søndag kom et vennepar over til middag. Middagen bestod af oksemørbrad, sherrysause, hjemmelavede kartoffelbåde, gulerodspure og grillet blomkål. Desserten bestod af marengs med hjemmelavet citron-is og min elskede browniebund med saltkaramel og med en ny variation på; jordbær/rabarber mousse på toppen.

Nu går der så heldigvis en “hel uge” før vi igen får gæster. Og derefter er kalenderen også tom og jeg tror vi skal have en weekend eller to helt uden planer, i hvert fald uden planer herhjemme;)

Jeg deler opskriften på bananmuffins med jer under opskrifter.

God dag til jer derude:)

 

DSC_2445 (1)

Chokoladeafhængig og tankemylder

Chokoladeafhængig og tankemylder

 

I sidste uge havde vi på mit arbejde, en hygge-kollega aften. Jeg skyndte, at melde mig, som hende der kom med kagerne. Det gør jeg ofte.

Hvis jeg kan se mit snit til at eksperimentere og øve mig med kager, så er jeg glad. Og så ved vi jo bare at at et stykke himmelsk chokolade kage, kan gøre enhver kvinde lykkelig. Om ikke andet, så bare for en lille bitte stund, mens kagen stadig er i munden og ikke er nået ud på hofterne endnu;o)

Og hey det er da en total win win situation: Jeg bliver lykkelig og gør tilmed andre lykkelige, og så med noget så simpelt som med kage.

Jeg vil ikke skjule det. Jeg ER afhængig. En chokoholic. Det er mig.

Denne kollega aften blev “heldigvis” ikke afholdt hos mig. Når jeg skriver “heldigvis”, er det fordi jeg holdte det sidst og det affødte flere nætter i træk med “stress” i maven  og tankemylder.

Jeg ved det, I behøver ikke at sige det. Stress pga en kollega aften?!! Hvor dumt er det lige? DUMT.  Og så arrangerede jeg det oven i købet selv, men det er fordi, jeg ikke kan lade være, synes jo det er SÅÅÅ hyggeligt.

Men når jeg skal have gæster, har jeg et stort behov for at vise et pænt hjem frem. Jeg elsker når ting ser pæne ud eller har udstråling. Det er jeg vist “født med”. Jeg har haft det lige så langt, som jeg kan huske tilbage.

Mit værelse skulle være fint og alle mine plakater skulle hænge snorlige og ting skulle matche eller der skulle være en rød tråd igennem det.

Nå men det skal så også siges, at jeg samtidig gik og ventede på, at vores nye møbler skulle  komme og få det hele til at se ih og åh så godt ud. De kom ikke og det stressede mig også. (Kan man tale om I-lands-problem?!!)

Mit værelse skulle være fint og alle mine plakater skulle hænge snorlige og ting skulle matche eller der skulle være en rød tråd igennem det.

Når jeg “stresser” som jeg kalder det, (da jeg ikke kan finde et bedre ord for det) giver det mig ofte tankemylder til sengetid. Det er som om alle tanker fra helt lavpraktiske ting til katastrofetanker bare har stået i kø for at komme ud og vælter ind over hinanden et par nætter op til. Tanker der kan holde mig vågen er (Og ja vi kan hurtigt blive enige om at det ikke giver mening, men jeg vil jo gerne være ærlig med dette projekt), nå men tankerne kan være:

Gad vide om børnene fik skyllet tandpasta af vasken, efter de havde børstet tænder?

Bare de nu ikke går ind med støvler på i morgen, så jeg skal starte forfra med min støvsugning.

Hvilken aftensmad skal jeg lave, der er hurtigt at tilberede og hurtig at rydde op efter?

Kan jeg sende dem på Mac D? Nej det går altså ikke, vi har levet for usundt på det sidste og Maja er ved at få hul i en tand.

Apropos Maja så skal jeg huske at pakke gymnastiktaske til hende i morgen tidlig og  Merle skal have fødselsdagsgave med i overmorgen, når hun skal til fødselsdag.

Og gad vide om det regner, når jeg skal cykle i morgen? og i så fald bør jeg stå op lidt før? eller skal jeg bare tage bilen?

På den anden skal jeg jo røre mig, med al den kage jeg gerne vil spise.

Og hvad nu hvis der opstår en brand i den anden ende af huset og vi ikke opdager det?

Skulle man bygge igen og indrette det anderledes??

osv osv.

Det er simpelthen overvældende. På den UFEDE måde.  Men hvordan slipper man af med det tankemylder?  Kender I det? Har nogle erfaringer med metoder der virker?

Nå men for at vende tilbage til kagerne. Jeg fik bagt 2 slags kager til kollega-aften i denne omgang. Vil gå så langt til at sige, at det er nogle af de  bedste kager jeg har bagt hidtil. Især den ene er klart i top 3, hvis ikke nr. 1.  Intens og svampet chokoladesmag, blandet med saltkaramel og syrlig hindbærskum. Det er altså en himmerig mundfuld.

I får denne opskrift under fanen, tadaaaaaa: Chokeladedrøm 😀

 

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Følg med her på bloggen
- Og få mine indlæg direkte i din indbakke.
ErrorHere